|
Besøg i Arena/Hyllie og Selskabsforhold, bestyrelsesarbejde og ansvar
- ligheder og forskelle i dansk og svensk ret og praksis -
Tirsdag den 9. oktober 2007 kl. 13.00 til 18.00 + netværksmiddag, Malmö
Efterårets seminar for Oresundsadvokater består af et besøg i den helt nye bydel ”Hyllie” mellem Øresundsbroen og Malmö samt i et foredrag om forskelle og ligheder i dansk og svensk selskabsret.
Program
13.00 Bus fra Malmö centralstation til Hyllie. Der køres rundt i det nybyggede område mellem Malmö C og broen, hvor guide Mia Rylander vil fortælle om bl.a. byggeriet af Malmö citytunnel, V Hamnen, Bunkeflo, Annestad m.v.
14.00 Besøg i Malmö Arena – præsentation af projektet ved Percy Nilsson og Karin Mårtensson. Den meget engagerede Percy Nilsson har været den store drivkraft bag dette byggeri og mange andre byggerier i området. 15.00 Bussen går tilbage til Malmö, hvor der vil være kaffe på Börshuset.
16.00 Mange virksomheder etablerer virksomheder på begge sider af Øresund og advokater i regionen oplever et stigende behov for rådgivning om selskabsforhold. Endvidere bliver det mere almindeligt at danskere indtræder i svenske bestyrelser - og omvendt. Der er imidlertid ganske store forskelle på dansk og svensk ret, praksis og kultur. Formålet med seminaret er at gøre rådgivende advokater og bestyrelsesadvokater opmærksomme på disse forskelle.
Advokat, jur.dr Carl Svernlöv, Baker McKenzie, Stockholm, der netop har disputeret med afhandlingen ”Ansvarsfrihed. Dechargeinstituttet i svensk aktiebolagsrätt” vil sammen med, professor Jan Schans Christensen, Københavns Universitet, der også har været praktiserende advokat, redegøre for de væsentligste forskelle på dansk og svensk ret, som man bør være opmærksom på som rådgivende advokat eller bestyrelsesmedlem.
18.00 Drink
18.30 Netværksmiddag
|